Det danske energiselskab European Energy har mandag slået dørene op til selskabets anden solcellepark i Australien.
Og tidspunktet er nøje planlagt.
Det danske kongepar er i øjeblikket i gang med et statsbesøg i dronningens fødeland.
Et besøg, hvor der blandt andet er fokus på den grønne omstilling.
- Vi synes, at statsbesøget er en rigtig god mulighed for at få fejret den succes, som det er at få sat solcelleparken i drift, siger Thorvald Spanggaard, der er markeds- og projektudviklingschef i European Energy.