Tilliden til landets fjernvarmeprojekter har lidt et knæk efter de seneste års skandaler.
I Jels mærker man, at sager fra andre dele af landet spænder ben for byens spirende fjernvarmeprojekt, Jels Varme.
– Nogen har virkelig kvajet sig, og det rammer os alle sammen, siger formand Janus Lyngaard.
I december fik Jels Varme et klart "nej" fra byrådet i Vejen Kommune, da det bad om en kommunegaranti på 128 mio. kr., som skulle muliggøre fjernvarme til byens 671 mulige kunder.