Copenhagen Atomics, der udvikler salt-reaktorer til A-kraft, har nået en teknisk milepæl.
Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse, efter det er lykkes at have en såkaldt smeltet-salt-pumpe i uafbrudt drift i to år.
Salt-reaktorer er afhængige af pumper til at cirkulere flydende brændsel eller kølemiddel ved temperaturer over 600 grader i mange år ad gangen. Derfor er det afgørende, at pumperne kan vare i stabil drift, lyder det.