Vestas leverede sidste år sin hidtil højeste omsætning.
Vindkæmpen kom ud af 2025 med en omsætning på 18,8 mia. euro og en EBIT-margin før særlige poster på 5,7 pct., hvilket ligger i den øvre ende af selskabets forventninger.
Det viser selskabets netop offentliggjorte årsregnskab for 2025.
Samtidig bugner ordrebøgerne. Regnskabet viser en samlet ordrebeholdning på rekordhøje 71,9 mia. euro.