Kalundborg Forsyning vil udvide og modernisere sine nuværende faciliteter på Dokhavnsvej 15 i Kalundborg.
Det gør de for at imødekomme de øgede krav til kritisk infrastruktur og bedre rammer for driften.
Det oplyser Kalundborg Forsyning i en pressemeddelelse.
Projektet omfatter både modernisering af eksisterende bygninger og etablering af tidssvarende faciliteter til deres driftsmedarbejdere. I 2014 havde Kalundborg Forsyning ca. 60 ansatte, og det tal er i dag mere end fordoblet.