Dette indlæg er en skrevet af en ekstern skribent. Indholdet i artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
Én efter én faldt kommunalt ejede selskaber med affaldsenergi- og kraftvarmeanlæg fra den stort anlagte CCS-pulje, der ellers er sat i verden til at støtte udviklingen af CO2-fangst og lagring på blandt andet CO2-udledende anlæg i fjernvarmesektoren til gavn for klimamål og den grønne omstilling.
AnnonceMen betingelserne for at deltage i konkurrencen om at modtage støtte fra puljen blev for restriktive, og afgivelse af endelige og bindende bud ville indebære en enorm risiko for de kommunalt ejede fjernvarmeselskaber.
Det er en ærgerlig konsekvens af en pulje, hvis formål var at udvikle CCS-markedet gennem konkurrence og statsstøtte.
Nu står udbuddet med én tilbageværende aktør, som kan byde uden konkurrence fra andre bud, og spørgsmålet står, om det i sig selv ikke bør betyde, at udbuddet skal annulleres. Vi foreslår derfor, at milliarderne skal trækkes tilbage og allokeres til en statslig CCS-model, der favner både industri og fjernvarmesektor, hvor vi får flest mulige CO2-reduktioner for pengene.
AnnonceHellere CO2-reduktioner i 2032 end ingen i 2030
Lige nu vakler Danmarks klimamål for 2030, som var bundet op på 2,3 mio. ton CO2-reduktioner i forbindelse med CCS-puljen. Det er selvfølgelig godt og vigtigt, at vi har ambitiøse klimamål i Danmark, det er jeg enig i er vejen mod en grøn omstilling. Men det er også vigtigt at have for øje, at med CCS står vi med et relativt nyt marked, hvor værdikæden har haft svært ved at følge med CCS-puljens betingelser for CO2-reduktioner i 2030.
I stedet skal vi se på markedsvilkårene for CO2-fangst i Danmark og indrette nye udbudsbetingelser på en måde, der er tilpasset markedsvilkårene og ikke omvendt. Og på en måde, der i højere grad gør det muligt at samarbejde på tværs af værdikæde og punktkilder, så vi får en mere optimal udbygning af infrastruktur fra start. Alt andet lige er det bedre at få flere CO2-reduktioner per år i 2032 end færre per år fra 2030. Det er den akkumulerede CO2-udledning til atmosfæren, der betyder noget i det lange løb – og så vil pengene i højere grad kunne bidrage til udviklingen af en dansk værdikæde for CCS til fordel for dansk erhverv og arbejdspladser.
AnnonceVigtigt arbejde skal ikke tabes på gulvet
Vi har brug for CO2-fangst, hvis vi skal nå vores klimamål. Og vi har brug for CO2-fangst på fjernvarmesektorens affaldsenergi- og biomasseanlæg, hvor der er et stort potentiale. Det er alle de prækvalificerede aktører inden for fjernvarmesektoren enige i.
Det er selskaber, som har arbejdet intenst for at modne deres CO2-fangst projekter for at deltage og byde på puljens 28,7 mia. kroner. Og selvom aktørerne har trukket sig fra at byde, er ambitionen og potentialet stadig intakt, men derfor er det også vigtigt at modningen af aktørernes projekter ikke falder til jorden ved at vente længe på en ny CCS-pulje eller andre udbud.
AnnonceDer skal findes en ny og forbedret måde at indfri potentialet, som ligger i sektorens arbejde med CCS. Og det skal findes hurtigt.
Annonce