Den britiske regering har annonceret den største udvidelse af havvindmølleparker nogensinde i Storbritannien gennem subsidiekontrakter, der kan medføre op til 1,8 mia. pund om året i grønne afgifter på energiregningerne.
Det skriver den britiske avis The Times.
Den britiske energiminister, Ed Miliband, siger, at hundredvis af nye vindmøller er "et monumentalt skridt mod ren energi inden 2030", og at de vil være betydeligt billigere end alternativet med at bygge gasværker.