Spildevand skal levere ren energi til elnettet
Højteknologifonden skyder 1. mio. kr. i et udviklingsprojekt, der skal gøre fremtidens renseanlæg i stand til at producere ren energi på spildevand.
Modelfoto/Colourbox.
Danmarks mål om at være fri af fossile brændsler inden 2050, med flere grønne fluktuerende energikilder som vind og sol, kræver en hurtig omstilling af energisystemet. Fremtidens intelligente energisystem, Smart Grid, kræver derfor fleksible forbrugere, der kan tilpasses produktionen. Og her kan rensningsanlæg få en rolle i fremtiden, skriver Højteknologien i pressemeddelelse om projektet ’Waste-2-Energy Smart Grid Upgrade’, som fonden støtter med 1 mio. kr.
For at det skal blive muligt, skal den nuværende styring af afløbssystemer og renseanlæg spille bedre sammen med energisystemet og fremtidens Smart Grid. Målet for projektet er derfor at udvikle styringsmetoder, der kan sikre et fleksibelt forbrug, som kan skubbes i tid, afhængigt af, hvor meget spildevand der kommer ind, og hvad el-nettets behov er i forhold til andre vekslende ressourcer, som for eksempel vind.
Udvikling af softwareløsninger
De seneste år er Smart Grid forskningen intensiveret og modnet til avancerede demonstrationsprojekter. Udfordringen er, at renseanlæg kun har begrænsede muligheder for at bestemme mængden og sammensætningen af den råvare (spildevand), der skal indgå i produktionen (rent vand). Med andre ord findes en elastik, der ikke må strækkes for hårdt, da det ellers kan have negative konsekvenser for det lokale vandmiljø. Forventningen til dette projekt er en udvikling af softwareløsninger, der sikrer en størst mulig udnyttelse af elastikkens fleksibilitet.
Løsningen forventes at blive en iterativ real-time optimeringsproces af elforbrug og elproduktion, og skal implementeres på et eksisterende dansk renseanlæg, hvor der kan udføres automatisk styring i fuld skala i forhold til balancen i det danske elsystem og afløbskvaliteten af det rensede spildevand. Det kræver avancerede styringsmetoder og forudsigelser af bl.a. nedbør og renseanlæggets processer, hvilket DTU Compute kan levere.
Løsningen baseres på tilgængelige data fra online-sensorer, regnradarer, vejrmodeller, afstrømningsmodeller og modeller til simulering af afløbssystemer og spildevandsrensning.
Erhvervspostdoc Rasmus Halvgaard står i spidsen for projektet, der gennemføres i samarbejde med Krüger A/S og DTU Compute. Projektet løber over to år og har et samlet budget på 2 mio. kr., hvoraf 1. mio. kr. kommer fra Højteknologifonden.
Danske talenter skal gøre deres forskningsdrømme til virkelighed
Landets virksomheder og universiteter investerer sammen med Højteknologifonden 54 mio. kr. i lovende forskning fra 20 danske forskningstalenter.
I alle projekterne deltager virksomheder og forskergrupper med vigtig viden og teknologisk indsigt. De unge forskere er således flankeret af kompetente samarbejdspartnere, der deler de samme høje ambitioner. I de næste to-tre år vil parterne drage nytte af hinandens viden og finde de nye løsninger sammen.
De unge forskere skal bruge tid både hos en virksomhed og på et universitet. De er det centrale bindeled i projekterne, hvor de løbende kan trække på mentorer fra henholdsvis virksomhed og universitet.
De 20 investeringer udspringer af det erhvervspostdoc-initiativ, som Højteknologifonden startede i 2011. Det er den største samlede investering i erhvervspostdocs, som Højteknologifonden har foretaget til dato.
- En erhvervspostdoc giver en velkvalificeret forsker muligheden for at forfølge sit mål i et tæt samarbejde med andre. Vi har aldrig før startet 20 velkvalificerede erhvervspostdoc-projekter på én gang. Hvis det er udtryk for en stigende villighed til at investere i denne type forskning, vil det være rigtigt positivt. Hidtil har resultaterne i erhvervspostdoc-projekterne været imponerende. Det fortæller Carsten Orth Gaarn-Larsen, der er direktør i Højteknologifonden.
Finansieringen i de enkelte projekter leveres af virksomhed, universitet og Højteknologifonden i fællesskab. Det samlede budget på 54 mio. kr. er fordelt, så universiteterne, virksomhederne og Højteknologifonden stiller med henholdsvis 9, 17 og 28 mio. kr. Den koster den enkelte virksomhed en årlig udgift på godt 300.000 kr. at deltage i et erhvervspostdoc-projekt. For mindre virksomheder er udgiften dog mindre end for store virksomheder.
Landets virksomheder og universiteter investerer sammen med Højteknologifonden 54 mio. kr. i lovende forskning fra 20 danske forskningstalenter.
I alle projekterne deltager virksomheder og forskergrupper med vigtig viden og teknologisk indsigt. De unge forskere er således flankeret af kompetente samarbejdspartnere, der deler de samme høje ambitioner. I de næste to-tre år vil parterne drage nytte af hinandens viden og finde de nye løsninger sammen.
De unge forskere skal bruge tid både hos en virksomhed og på et universitet. De er det centrale bindeled i projekterne, hvor de løbende kan trække på mentorer fra henholdsvis virksomhed og universitet.
De 20 investeringer udspringer af det erhvervspostdoc-initiativ, som Højteknologifonden startede i 2011. Det er den største samlede investering i erhvervspostdocs, som Højteknologifonden har foretaget til dato.
- En erhvervspostdoc giver en velkvalificeret forsker muligheden for at forfølge sit mål i et tæt samarbejde med andre. Vi har aldrig før startet 20 velkvalificerede erhvervspostdoc-projekter på én gang. Hvis det er udtryk for en stigende villighed til at investere i denne type forskning, vil det være rigtigt positivt. Hidtil har resultaterne i erhvervspostdoc-projekterne været imponerende. Det fortæller Carsten Orth Gaarn-Larsen, der er direktør i Højteknologifonden.
Finansieringen i de enkelte projekter leveres af virksomhed, universitet og Højteknologifonden i fællesskab. Det samlede budget på 54 mio. kr. er fordelt, så universiteterne, virksomhederne og Højteknologifonden stiller med henholdsvis 9, 17 og 28 mio. kr. Den koster den enkelte virksomhed en årlig udgift på godt 300.000 kr. at deltage i et erhvervspostdoc-projekt. For mindre virksomheder er udgiften dog mindre end for store virksomheder.
