Amerikanske olieselskaber kræver klare garantier fra regeringen i USA, før de vil foretage større investeringer i Venezuela. Kravet kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, har opfordret olieselskaberne til at bakke op om forsøget på at omforme energimarkederne.
Det skriver Financial Times.
Onsdag indgik amerikanske embedsmænd i vigtige forhandlinger med topledere fra energisektoren i Miami, samtidig med at Donald Trump demonstrerede sin magt over de globale råoliemarkeder ved at overtage kontrollen over Venezuelas oliesektor og beordre amerikanske specialstyrker til at beslaglægge et russisk olietankskib i Nordatlanten.