Bestyrelsen i Rambøll har udnævnt Christian Jensby som ny koncernchef for Rambøll Gruppen. Han tiltræder sin nye stilling senest 1. maj.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse til Ritzau.
Christian Jensby afløser Jens-Peter Saul, som siden 2012 har været administrerende direktør i Rambøll.
I begyndelsen af december sidste år blev det meldt ud, at den rådgivende ingeniørvirksomhed ville tage afsked med Saul, når der var fundet en afløser.