23948sdkhjf

Partier: Split Dong op i to selskaber

Partierne udenom regeringen vil have Dong Energy splittet op i en statslig forsyningsvirksomhed og et kommercielt energiselskab, men det er tiden ikke moden til, lyder det fra finansministeren.
Samtlige partier uden for regeringen åbner nu op for en opsplitning af Dong Energy i to selskaber – et kommercielt selskab på private hænder, der driver de nuværende aktiviteter i Nordsøen og et statsligt selskab, der står for den danske energiforsyning. Det skriver Børsen

Hensigten er blandt andet at sikre, at det, der kaldes ”kritisk infrastruktur”, forbliver på statslige hænder.

Men selvom både Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten ønsker en opsplitning af Dong Energy, så mener finansminister Bjarne Corydon ikke, at tiden er moden.

- En sådan opsplitning af Dong Energy vil være kompliceret og kræve lang tids forberedelse. Den er samtidig ikke forenelig med det behov for at skaffe kapital til Dong Energy, der opstod i slutningen af 2012. Derfor tager de aftaler, som staten har indgået med de nye aktionærer, nødvendigvis udgangspunkt i det Dong Energy, som vi kender i dag. Her vil staten også have kontrol med naturgasinfrastrukturen, skriver finansministeren i et skriftligt svar til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065