Der er få dage tilbage af folketingsåret, men regeringen og klimaminister Lars Aagaard (M) viser ingen villighed til at lande et kompromis om Danmarks nye klimamål for 2035.
Sådan lyder kritikken fra en række partier.
- Jeg er meget bekymret for, at regeringen virker til at se det nye klimamål for 2035 som et hobbyprojekt ved siden af deres andet politiske arbejde, siger Signe Munk, politisk ordfører for SF.