Debat: Skatteborgerne holder vejret som tilskuere til en dansk-tysk stirrekonkurrence om milliarder

Dette indlæg er en skrevet af en ekstern skribent. Indholdet i artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

For første gang i lang tid fik offentligheden indsigt i, hvordan det faktisk skrider frem med regeringens store prestigeprojekt, Energiø Bornholm, der skal mere end fordoble den nuværende danske havvindkapacitet ved at etablere store havvindmølleparker rundt om Bornholm. Det skete under det årlige arrangement Energy Island Summit i Rønne.

Offentligheden har ellers fået præsenteret et indtryk af, at parterne nærmede sig hinanden – både grundet store fælles pressemøder mellem Mette Frederiksen og Friedrich Merz og Lars Aagaards efterfølgende opdateringer på fremdriften i de dansk-tyske forhandlinger, hvor han sagde, at forhandlingerne er ”et godt sted”. Nu spidser de forhandlinger dog tilsyneladende til.

På mødets første dag øgede den tyske regerings repræsentant, Stefan Rouenhoff, nemlig presset på den danske regering ved at bede Danmark smide flere penge på bordet.

I lyset af, at økonomien allerede er kraftigt forværret og det nye krav fra tyskerne om flere danske penge, er det nærmest komisk, at folketingets forligskreds stadig holder fast i statsstøtteloftet på 17,6 mia.kr. for den danske del af projektet. Det beløb er nemlig for længst overskredet, da prisen for kabler og transformerstationer viste sig at være 8 mia. kr. højere, end man havde regnet med, da man i efteråret indgik kontrakter med Siemens Energy og NKT.

Det, man til gengæld ikke har afsat penge til i den danske forligskreds, er statsstøtte til selve vindmøllerne. Så når Rouenhoff nu beder om penge til netop vindmøllerne, bliver jeg oprigtigt bekymret over, hvor stor regningen til danskerne ender med at blive.

Og der kommer ikke flere EU-penge til projektet, selvom fadderen til energiøen er nuværende EU-kommissær for energi, Dan Jørgensen. Fra den kant var meldingen på det stort opslåede topmøde bare: ”Get it done!”.

På den måde sidder den danske regeringen nu i saksen, præcis som man kunne have forventet, da man påbegyndte forhandlingerne med at indgå milliarddyre kontrakter. For den danske forhandlingsposition ser unægteligt svær ud, når tyskerne vil have Danmark til at betale mere, støtteloftet er helt urealistisk at nå, og det er slut med EU-støtte.

Samtidig bliver slutdatoen for den pinefulde proces hele tiden skubbet længere ud i fremtiden. Nu håber Rouenhoff at kunne lande en aftale inden et tysk vindtopmøde i slutningen af januar 2026. Da kabelkontrakerne blev underskrevet i september, var Lars Aagaards udmelding ellers, at forhandlingerne skulle afsluttes i år.

Nu er der imidlertid lagt en måned mere til skatteborgernes tid på pinebænken; en måned, hvor man kun kan gisne om, hvor dyr en aftale, den danske regering kan ende med at indgå. Og også den danske centraladministration må være ved at være træt af zigzagkursen, for her er det netop kommet frem, at man bliver nødt til både at allokere og ansætte ressourcer til et projekt, som man ikke aner om eksisterer om to måneder.

Måske var tiden bare inde til at lytte til det råd ikke bare vi i Kraka Economics, men også vismændene, har gentaget gennem flere år, nemlig at droppe projektet. Det burde ikke være så kontroversielt eller svært, når nu samfundsøkonomien viser et stort minus og har gjort det længe.