Opdateret 11:21
Kredsløb er ude af kapløbet om statens milliardudbud på CO2-fangst.
Det skriver Aarhus' borgmester Anders Winnerskjold (S) på Linkedin.
- Jeg har lært, at man skal have ro i maven, når man træffer en vigtig og stor beslutning. Men det har jeg desværre ikke haft med det CO2-fangst-anlæg, som Aarhus Byråd og vores selskab Kredsløb har arbejdet målrettet med. Det betyder, at vi er et enigt byråd, der nu trækker i håndbremsen på det store projekt, skriver borgmesteren.