Equinor og Shell har samlet deres britiske offshore-aktiviteter i et fælles selskab, Adura. Det nye selskab ejes ligeligt af de to virksomheder.
Det skriver Equinor i en pressemeddelelse.
- Adura repræsenterer et nyt kapitel i den britiske Nordsø og samler to stærke porteføljer og årtiers erfaring. Som ejere er vi overbeviste om, at Adura vil skabe langsigtet værdi og styrke den britiske Nordsøs rolle i at dække landets energibehov, udtaler Philippe Mathieu, direktør i Equinor med ansvar for udvinding og international produktion.