Som den første virksomhed i Danmark har Aalborg Portland opnået status som såkaldt strategisk nettonul-projekt.
Det sker som led i regeringens initiativ “Rød løber for produktionsvirksomheder”, der skal fremme grøn omstilling gennem hurtigere myndighedsbehandling.
Anerkendelsen betyder, at Aalborg Portlands kommende CO2-fangstanlæg nu får adgang til en række fordele, herunder hurtigere sagsbehandling, rådgivning og støtte fra EU’s Net-Zero Europe Platform.