Det skriver EnergiWatch.
Nye studier fra British Trust Ornithology viser, at flere fuglearter kun sjældent flyver højere end fem meter over havoverfladen, mens havmåger dog gerne bevæger sig op over 20 meter over havoverfladen. Og det er observationer, der kan komme vindmøllebranchen til gode. I forbindelse med etablering af nye parker løber vindmøllebranchen nemlig ofte ind i udfordringer, fordi møllerne kan få negativ indflydelse på dyrelivet.
- Resultaterne har demonstreret, at turbinerne ikke altid behøver at være i konflikt med dyrelivet. Med omhyggelig planlægning af turbinernes design kan offshore vindparker installeres med minimal indvirkning på fuglebestanden, siger dr. Alison Johnston fra BTO, der har stået i spidsen for studierne, ifølge EnergiWatch.