23948sdkhjf

Billund satser stort på nyt biogasanlæg

Genanvendelse af affald og spildevand skal blive en god forretning for Billund Kommune, der håber på at tiltrække tilskuere fra hele verden.
Billund Vand og miljøvirksomheden Krüger er gået i gang med at etablere, hvad de selv kalder en energifabrik. Det skriver Børsen.

Der er tale om et biogasanlæg, der skal gå under navnet Billund Biorefinery og være et såkaldt fyrtårnsprojekt.

Det kommende anlæg vil koste lige knap 70 millioner kroner at etablere. Heraf er de 15 millioner kroner hentet i offentlig støtte.

Billund Biorefinery skal efter planen stå færdigt i 2016.

Vil tjene penge på det
Billund Vand genanvender allerede i dag affald og skaber energi til 700 husstande. Med det kommende Billund Biorefinery er ideen at skabe et anlæg, hvor renseanlæg og biogasanlæg slås sammen, og hvor termisk hydrolyse skaber biogas til varme og el, organisk gødning og med tiden måske også bioplastik og fosfor, som er en knap ressource. Det skriver Børsen.

- Der er mange forsyningsselskaber, der arbejder med at blive energineutrale. Vi gør i princippet allerede det, der står i regeringens nye ressourcestrategi, bl.a. om genanvendelse af madaffald, og vi vil producere mere, end vi selv bruger, så vi kan tjene penge på det. Vi får penge ind på, at folk sætter sig på potten og på, at de afleverer deres madaffald her i stedet for at sende det til forbrændingen. Når vi kan producere mere energi, bliver det billigere for indbyggerne på lang sigt, siger Ole P. Johnsen, direktør for Billund Vand, til Børsen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094