Med 13 stemmer for og ti imod har Bornholms kommunalbestyrelse besluttet at genoptage jagten på jord til en erhvervspark ved Sose.
Området skal kobles til den kommende transformerstation, som er første skridt i projektet Energiø Bornholm.
Det skriver TV2 Bornholm.
– Vi får bare ikke sådan nogle muligheder dryssende jævnligt. Jeg tør godt se ud og se på perspektiverne, der er i det her. De er enorme, udtalte Kirstine van Sabben (M).