Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vidste allerede i midten af januar – mens afgørende politiske forhandlinger om brintrøret var undervejs – at det milliarddyre prestigeprojekt med 90 pct. sandsynlighed ville blive forsinket.
Men den oplysning nåede aldrig frem til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.
Det bekræfter ministeriet i en mail til Energy Supply.
- Ministeriet har ikke kunnet validere Energinets estimat, og det er ikke videresendt til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, skriver ministeriet.
Allerede i midten af januar oversendte det statsejede selskab Energinet, der står for projektet, en risikovurdering af tidsplanen til ministeriet. Det bekræfter Energinet også.
Det her ville typisk være noget, man giver en næse for Steen Bønsing, professor og ekspert i forvaltningsret
Risikovurderingen indeholdt viden om, at brintrøret med 90 pct. sandsynlighed ikke kunne stå klar senest i december 2030.
Men den 6. februar – uger efter at ministeriet modtog risikotallene – gik et bredt politisk flertal ud med milliardstor statsstøtte og en ny politisk aftale om at færdiggøre den danske brintforbindelse mellem Esbjerg og Tyskland inden december 2030.
Ifølge ministeriet blev "risikoen for forsinkelser flaget tydeligt for ordførerne igennem hele forhandlingsforløbet".
Selvom Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet "ikke har kunnet validere Energinets estimat" tilbage i januar, har ministeren i begyndelsen af september godkendt en endelig investeringsplan for projektet, der indeholdt et helt identisk estimat. Både ministeriet og Energinet bekræfter, at man ikke har ændret i risikotallene siden januar.
Kan udløse næse
Professor ved Aalborg Universitet og ekspert i forvaltningsret, Sten Bønsing, kalder ministeriets formulering luftig.
- Jeg er ikke sikker på, at det lever op til kravene, at man omsætter oplysningen til et mere luftigt begreb, når man rent faktisk har et ret præcist bud, siger han.
- Ministeriet skal sørge for at levere så godt et oplysningsgrundlag som muligt, og som man med rimelighed kan forudsætte eller forvente. Der kunne jeg tænke, at folketingsmedlemmerne ikke ville mene, at det er rimeligt at omsætte en risiko på 90 pct. til en betydelig risiko, uddyber han.
Han mener samtidig, at sagen er af en karakter, der kan udløse en næse til ministeren.
- Det her ville typisk være noget, man giver en næse for, set ud fra praksis i de sager, der har været gennem de seneste 10-15 år, siger Sten Bønsing.
Minister afviste blankt
Afsløringen kommer blot få dage efter, at klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) under et timelangt krydsforhør på Christiansborg blankt afviste, at partierne bag aftalen ikke var orienteret om risikoen ved fremskyndelsen af brintrøret.
Konfronteret med den tårnhøje risiko for forsinkelse, svarede ministeren:
‑ Risikoen for forsinkelser på brintrøret var en del af den forhandling, vi havde om brintrøret. Det har vi hele tiden sagt, og det indgår i den politiske aftale, vi lavede tilbage i februar.
Men risikovurderingen, der indeholdt de konkrete tal fra Energinet, kom altså ikke videre end til ministeriet.
Det konkrete tal blev således aldrig en del af de politiske forhandlinger, som forpligtede staten til at subsidiere brintmarkedet med 8,3 mia. kr. over 30 år og tillade statslige milliardlån til Energinet. Det bekræfter ministeriet over for Energy Supply. De statslige subsidier er siden hævet til op mod 10,6 mia. kr.
Det blev dog beskrevet i den politiske aftale fra februar, at tidsplanen for brintrøret var risikabel.
"Aftalepartierne noterer sig, at der er tale om en meget stram tidsplan med betydelig risiko for forsinkelse", lød det i aftaleteksten.
BREAKING