Han afviste alle beskyldninger blankt. Men alligevel kom ministeren med en indrømmelse.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) sad i krydsforhør.
Samrådets dagsorden, der ledte tankerne i retning af deja-vu, var tilbageholdelse af oplysninger om Energinets massive forsinkelser for Folketinget - den samme agenda, som lige ved og næsten kostede ministeren sin post for mindre end fem måneder siden.
- Så sidder vi her igen, som Alternativets energiordfører Torsten Gejl sukkede i mikrofonen i Folketingets lokale 1-133.
Men der var en afgørende forskel på gårsdagens samråd, som ikke sendte Aagaard ud i en ny storm, og det forrige.
Den afgørende forskel
- Der var ingen rygende pistol, sagde Torsten Gejl til presseopbuddet, da han kom ud af dobbeltdøren fra det efterhånden iltfattige lokale.
Tilbage i april havnede minister Lars Aagaard først i et samråd, siden i en mistillidsafstemning, som han kun klarede sig fra af med atypisk hjælp fra de nordatlantiske mandater. Sagen udsprang af en afsløring i mediet Zetland.
I korte træk havde Aagaard taget del i tilbageholdelsen af en pressemeddelelse, der kunne have oplyst offentligheden om markante forsinkelser i det statsejede Energinets udbygning af Danmarks kollektive elnet - livsnerven i omstillingen til vedvarende energi. Det udløste massiv kritik og kostede altså næsten ministeren sin post.
Samrådet i begyndelsen af april var præget af ministerens beklagelser. Denne gang sagde han ikke undskyld.
Tirsdagens samråd var udløst af afsløringer i Finans, der blotlagde et langt større omfang af forsinkelser, end det kom frem under samrådet i april - og at Aagaards topembedsmænd havde siddet på informationerne i månedsvis.
Det fik flere oppositionspolitikere i lokalet til at rejse spørgsmål om, hvorvidt Aagaard havde gentaget historien fra april.
Men ministeren afviste blankt at have tilbageholdt oplysningerne fra sine kolleger i Folketinget.
Den blanke afvisning
- Jeg hørte første gang om det i forbindelse med henvendelsen fra Finans i august, sagde Lars Aagaard.
Ministeren understregede med fast tone og hævede øjenbryn, at hans ministerie ikke vurderede, at der var tale om tilbageholdelse af oplysninger. At han ikke havde overtrådt de regler, der forpligter ham til at dele vigtige informationer med Folketinget.
Spørgsmålene hørte alligevel ikke op.
Gentagne gange blev ministeren spurgt ind til, om der forsat kan findes oplysninger i ministeriet om Energinets forsinkelser, som burde have været lagt frem for Folketinget.
- Jeg forventer, at der løbende vil være justeringer i Energinets portefølje. Noget vil være rettidigt, noget vil være forsinket. Derfor skal der laves en systematik for orientering af Folketinget omkring det, svarede ministeren.
Han luftede også sin egen frustration over, at Energinet har flere forskellige opgørelser over monopolselskabets forsinkelser.
- Hvis der flyder en masse tal rundt i ministeriet, er ministeren så ikke enig i, at man bør sende dem alle over til Folketinget? Spurgte Danmarksdemokraternes energiordfører, Mads Fuglede.
Nej, lød ministerens svar. Man kan ikke bare sådan fremsende alle oplysninger om Energinet. Noget af materialet er konkurrencefølsomt, forklarede Lars Aagaard, der alligevel kom med en indrømmelse mellem de mange spørgsmål.
Indrømmelsen
Om de tal, som Finans bragte for nylig, der viste markant mere omfangsrige forsinkelser end hidtil kendt, sagde han:
- Hvis nogen havde spurgt mig, om de her tal skal gives til Folketinget, så havde jeg sagt ja.
Men, fortsatte Aagaard:
- Det er der ikke nogen, der har spurgt mig om.
Udenfor lokalet - efter samrådet var gået 15 minutter over tid - var Mads Fuglede (DD) ikke opløftet af ministerens svar.
- Vi forhandler på baggrund af de tal, som regeringen fremlægger. Og når der så viser sig at være noget galt med de tal, så er tilliden strakt langt ud, sagde han.
- Hvis vi ikke aner, om det, vi aftaler, realistisk set kan føres ud i virkeligheden, så har det nogle enorme konsekvenser for samfundet, følger han op.
BREAKING