Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har truffet endelig investeringsbeslutning om at opføre Finlands største industrielle biogasanlæg, Nivalan Biokaasu.
Investeringen sker igennem fonden CI Advanced Bioenergy Fund I.
Det skriver Copenhagen Infrastructure Partners i en pressemeddelelse.
– Vi er begejstrede for at gå ind på det finske bioenergimarked med vores første investering i Nivalan Biokaasu. Det er en vigtig milepæl for vores fond og investorer og vil bidrage væsentligt til energisikkerhed og den grønne omstilling, skabe lokale arbejdspladser og drive investeringer i landbruget og de omkringliggende lokalsamfund. Vi ser frem til at starte byggeriet og fortsætte projektet i tæt samarbejde med lokale landmænd og myndigheder, udtaler partner i CIP Thomas Dalsgaard.