Et enstemmigt byråd i Tønder Kommune har sagt nej til Shell Biogas' (tidligere Nature Energy) planer om et biogasanlæg ved Løgumkloster.
Og den beslutning vækker undren hos bygherren.
Det skriver JydskeVestkysten.
– Der er brug for flere biogasanlæg i både Tønder Kommune og resten af landet. Men når kommunalbestyrelsen – på trods af forvaltningens anbefaling af projektet, der opfylder alle myndighedskrav i forhold til placering, naboer, infrastruktur og så videre – og vores ønske om dialog om et mindre anlæg, stemmer nej, så må vi naturligvis genoverveje, om vi vil bruge flere ressourcer i Tønder Kommune, eller om vi vil kaste blikket mod andre dele af landet, siger Jesper Bundgaard, Shell Country Chair i Danmark til mediet.