23948sdkhjf

Djurs Wind Power i ny samarbejdsaftale

DJURS Wind Power og det nationale innovationsnetværk for offshoresektoren, Offshoreenergy.dk, har netop indgået en samarbejdsaftale.
Aftalen blev mandag underskrevet af formanden for Offshoreenergy.dk, Anders Eldrup, og formanden for DJURS Wind Power, Bo Allermann. Dermed sikrer Djurs Wind Power sine medlemmer mulighed for at deltage og engagere sig i konkrete udviklingsprojekter og netværksevents arrangeret af Offshoreenergy.dk. Det skriver de nye samarbejdspartnere i en pressemeddelelse.

Det var en tilfreds formand for Djurs Wind Power, tømrermester Bo Allermann fra Aalsrode Tømrerfirma A/S, der kunne sætte sin underskrift på aftalen. Bo Allermann fremhævede blandt andet, at den handlekraft, Offshoreenergy.dk står for i arbejdet med små og mellemstore virksomheder, passer godt til Djurs Wind Power. Samarbejdet er derfor også af meget stor betydning, fordi det er med til at bane vejen for flere kontakter og kommende ordrer.

- I takt med udbygningen af offshore renewables sektoren skal vi sikre, at danske aktører samarbejder med det fælles formål at styrke sektoren som helhed - og dermed står stærkere i konkurrencen med udlandet. Regionale klyngeinitiativer er en vigtig del af den danske offshore renewable industri, og med aftalen har vi bekræftet det tætte samarbejde over for hinanden, lød det fra Anders Eldrup i forbindelse med underskrivelsen.


Også borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen, var til stede ved indgåelsen af samarbejdet.

- Det er netop de nye veje: mere viden og ønsket om hele tiden at være attraktiv i markedet, der stiller de store forventninger til det samarbejde, der i dag er indgået. Vi er stolte af at Djurs Wind Power og Offshoreenergy.dk sammen kan skabe nye muligheder, sagde borgmester Jan Petersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093