Greenlab har ansat Søren Husted-Pedersen som leder af det kommende innovationscenter i industriparken ved Skive. Han skal stå for både etableringen og udviklingen af centeret.
Det skriver Greenlab i en pressemeddelelse.
– Greenlab repræsenterer en unik mulighed for at samle virksomheder, offentlige aktører og uddannelsesinstitutioner om den grønne omstilling. Det er både meningsfuldt og stærkt motiverende for mig, og jeg glæder mig til at være med til at videreudvikle de projekter, der allerede er sat i gang, udtaler Søren Husted-Pedersen, chef for Greenlabs innovationscenter.