23948sdkhjf

Verdo køber grund til nyt vandværk

36.000 borgere skal fremtidssikres med ny drikkevandsforsyning

Verdo har sikret sig grunden til et nyt vandværk, der skal sikre en stabil og moderne vandforsyning til over en fjerdedel af indbyggerne i Randers Kommune.

Det skriver Randers Amtsavis.

Det nye vandværk, som skal opføres ved Bunkedal Mølle, forventes at kunne levere over 1,2 millioner kubikmeter drikkevand årligt. Det skal erstatte de eksisterende værker i Østrup Skov og Bunkedal og vil blive placeret 10 meter over havniveau for at modstå fremtidige klimarelaterede trusler. 

- Det bliver på mange måder et vandværk, der er state-of-the-art. Der er sket meget de seneste år i branchen – ikke mindst i brugen af data. Det betyder, at vi i dag står på et mere solidt fundament af viden og kan arbejde mere procesteknisk, udtaler vandforsyningschef Peter Nordahn til Randers Amtsavis .

Anlægget vil blive delvist skjult af beplantning og forsynet med solceller til egen energiforsyning. Før byggeriet kan gå i gang, skal Randers Kommune dog vedtage en lokalplan for området. 

Hvis tidsplanen holder, står vandværket færdigt i 2027.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062