Ørsteds plan om at sælge aktier for 60 mia. kr. bliver af en hedgefond set som en invitation til at "shorte" aktien og dermed satse på yderligere kurstab for den sønderslåede energiaktie.
Det er synspunktet fra Per Lekander, administrerende direktør for den London-baserede hedgefond Clean Energy Transition, der forvalter aktiver til en værdi af 20 mia. kr. og har investeret i energisektoren i over 30 år, skriver Bloomberg News.