23948sdkhjf

Kinesisk vind-fremmarch bekymrer i statens superfond

Statens eksportfond (EIFO) ser alvorlige konsekvenser for dansk vindindustri, hvis udviklingen fortsætter

Kinesiske vindmølleproducenter vinder frem globalt – og det kan mærkes direkte hos Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). 

Det skriver Børsen.

Ifølge fondens landechef, Jørn Fredsgaard Sørensen, truer udviklingen med at underminere dansk eksport og forretningsomfang i den globale vindsektor.

Hos EIFO udgør vindprojekter tre fjerdedele af eksportforretningen, og institutionen har i årevis spillet en nøglerolle i at sikre dansk tilstedeværelse på internationale markeder. Men med kinesernes voksende tilstedeværelse på især nye vækstmarkeder i bl.a. Latinamerika, Afrika og Mellemøsten er situationen ved at ændre sig markant.

- På eksportsiden handler tre fjerdedele af det, vi laver hvert år, faktisk om at hjælpe med at finansiere vindparker rundt omkring i verden. Så hvis Vestas og Siemens Gamesa, som vi også betragter som et dansk selskab, falder bagud i dansen og ikke har det samme forretningsomfang som tidligere, så vil det afspejle sig én til én i vores forretningsomfang, siger Jørn Fredsgaard Sørensen til mediet.

En varm kartoffel

Han fortæller, at EIFO i lande som Sydafrika allerede oplever banker, der foretrækker kinesiske leverandører, alene på grund af de lavere priser – op mod 30-40 pct. billigere end de europæiske af slagsen.

Derudover ser han risiko for, at EU vil splitte op i holdninger til kinesernes indtog, afhængig af landenes nuværende industrielle interesser. 

Ikke desto mindre vurderer han, at EU vil være mere tilbageholdende over for kinesiske aktører end eksempelvis bilindustrien har været – særligt af hensyn til energisikkerhed og kritisk infrastruktur.

Giganten Eurowind og vindudvikleren Wind Estate har tidligere åbnet en kattelem på klem for at importere kinesiske vindmøller til Danmark.

Det fik viceadm. direktør i brancheorganisationen Green Power Denmark, Jan Hylleberg, til at kalde import af kinesisk vindteknologi for en politisk sag, der ikke skulle overlades til markedsaktører. Samtidig han på, at der er regulering på vej i EU-regi.

"Som en del af kommende ny EU-lovgivning, blandt andet "Net Zero Industry Act", kommer der regulering, som skal begrænse importafhængigheder fra tredjelande", udtalte Jan Hylleberg og fortsatte:

"Derudover pågår der analyser i særligt Tyskland af risici ved opstilling af kinesiske møller. Jeg forventer også, at det fører til ny europæisk lovgivning på området".

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062