23948sdkhjf

Brændeovnsproducent fortsætter fremmarch

Aduro leverer på femte år kraftig vækst og har fortsat høje ambitioner om flere markedsandele i Europa.
Aduro er udvikler og producerer højteknologiske brændeovne og har installeret mere end 100.000 brændeovne i Europa. I 2012/13 voksede brændeovnsproducentens bruttoresultat til 34 mio. kr. fra 27 mio. kr. året før, mens overskuddet før skat blev forbedret til knap 23 mio. kr. fra 18 mio. kr. i 2011/12.

Næsten 90 pct. af Aduros produktion går til eksport, hvor Norge, Tyskland og Frankrig er de største markeder, oplyser Børsen, der i år har kåret virksomheden som Gazelle for tredje år i træk.

- Vi kan konkurrere på prisen, fordi vi samarbejder med flere af de største byggemarkedskæder i Europa. De bruger vore brændeovne som slagtilbud for at trække kunder ind i butikken, men vi får stadig en fair pris for vores produkt og leverer i store mængder. I specialbutikker ville prisen på vores brændeovne have været det dobbelte, siger virksomhedens grundlægger, Christian Skovbo, til Børsen.

Han og resten af ledelsen forventer fremgang i omsætning og overskud i 2013/14.

- Vores markedsandel i Europa er stadig forholdsvis lille, så vi ser et stort potentiale for vækst, uddyber Christian Skovbo over for avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063