23948sdkhjf

Forbud overrasker tysk solproducent

Tyske Kostal, der producerer én af de fem invertere til solcelleanlæg, som Sikkerhedsstyrelsen i denne uge har udstedt forbud imod at sælge i Danmark, er overraskede over styrelsens udmelding.
En af verdens førende producenter af inverterer, tyske Kostal, producerer en af de fem invertere til solcelleanlæg, som den danske Sikkerhedsstyrelse i denne uge har nedlagt forbud imod på grund af lovstridige sikkerhedsmanualer. Og forbuddet kommer i den grad bag på Kostal, der siger til Berlingske, at man er ”ret overraskede” over beslutningen, som kan skade selskabet.

Læs også: Staten forbyder nu fem solcelleprodukter på markedet

Inverteren fra Kostal er ifølge avisen solgt over hele Europa i enorme antal, uden der har været problemer. Og Kostal tror, at forskellige testmetoder kan være grunden til, at Danmark som det eneste land har valgt at forbyde inverteren.

I Danmark er der lige nu registreret 2.456 af den nu forbudte inverter fra Kostal. Det oplyser Energinet.dk til Berlingske Business.

Hos Kostal har man nu nedsat et team af tekniske specialister og jurister, der hurtigst muligt skal løse uenighederne med de danske myndigheder, skriver avisen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078