Aagaard forventer hård og hastig kamp om EU's nye klimamål
Det danske klimadiplomati får en travl sommer.
Som del af EU-formandskabet skal klimaminister Lars Aagaard (M) og hans embedsfolk forhandle EU's nye klimamål for 2040 på plads på blot lidt over to måneder - og det i en tid med voksende klimaskepsis i unionen.
Risikoen for fiasko og et - i dansk optik - uambitiøst mål er stor.
- Det bliver en hård politisk forhandling, vi skal igennem, og der er ingen garanti for succes. Men der er garanti for, at vi gør vores bedste, siger Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister.
Indgåelsen af det nye klimamål er den helt store prioritet på det grønne område for Danmark under EU-formandskabet. Det skal samtidig lede videre til et nyt mål, som unionen skal indlevere til FN forud for klimatopmødet COP30 i efteråret.
Danmark har opfordret EU til at vedtage et klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 90 procent i 2040 sammenlignet med niveauet i 1990.
Det var oprindeligt planen, at målet skulle være vedtaget i det forgangne halvår, men det polske EU-formandskab syltede opgaven - til stor frustration for den danske regering.
EU-Kommissionen har ligeledes ikke præsenteret sit bud på et nyt mål endnu.
Det vil ske den 2. juli, og allerede i september skal EU indlevere et klimamål til FN forud for de internationale klimaforhandlinger til COP30.
At opnå enighed om målet ventes at blive svært, og positionerne er trukket hårdt op i unionen.
Spørgsmålet om et nyt klimamål i EU er blevet et stort stridspunkt, hvor flere og flere EU-lande er skeptiske.
- Flere lande kan mærke en stigende bekymring for, at klimapolitikken rammer befolkningerne. At det bliver dyrere at tanke bilen og varme huset op. Der er lande, der har store industrier, der stadig bruger meget fossilt brændsel, siger Lars Aagaard.
De seneste års energikrise og inflation har gjort flere lande bekymrede for, om klimapolitiske tiltag som udfasning af gas og dyrere kød vil ske på bekostning af trængte borgere.
- Det er at fokusere på en kortsigtet smerte frem for de langsigtede gevinster, siger Lars Aagaard.
Ministeren har en klar præference - målet skal lande på mindst 90 procent. Men det vil ikke være en decideret skuffelse for Danmark, hvis ikke det lykkes.
- Opgaven som formandskabsland er at prøve at lave en aftale, der er så tilstrækkelig bred, at den kan vedtages, og samtidig er så ambitiøs som mulig.
/ritzau/
