Det er den svenske ingeniør og forretningsmand Per Lindstrand, der med firmaet EnviroMission, som fremstiller balloner til brug i rumforskning, nu fremlægger planer om et såkaldt energitårn, der skal opstilles i Arizona. Med energitårnet vil Lindstrand integrere solcelleteknologien med luftballoner. Det skriver Jyllands-Posten.
Ifølge Lindstrand er en oppustelig bygningsstruktur meget billigere at håndtere en de store stål- og betonkonstruktioner, som andre virksomheder eksperimenterer med. Den svenske ingeniør mener, at de oppustelige tårne og skorstene er mere fleksible og hurtigt kan justeres i forhold til de mere komplicerede metalstrukturer og elementer, der skal svejses sammen. Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et interview med Per Lindstrand i teknologitidsskriftet The Engineer Magazine.
Ifølge Jyllands-Posten forventer Lindstrand, at tårnet vil kommer til at koste omkring 20 millioner dollars, hvilket skulle være en brøkdel af, hvad konkurrenternes projekter vil koste.