23948sdkhjf

Rapport: Regeringer bremser vindmølle-eventyr

Investorerne står klar med milliarder, men usikre rammebetingelser stopper dem i at investere i offshore-vindmøller.
Det kræver 90-123 mia. euro, hvis målet om 40 GW installerede offshore-møller skal nås i 2020.

Beregningerne kommer fra den internationale vindmølleorganisation EWEA, som har fået lavet en uafhængig undersøgelse af finansverdenens interesse i vindmøllesektoren.

Og konklusionen er, at finansverdenen sagtens vil være i stand til at investere de 123 mia. euro, men at skiftende lovgivning og rammebetingelser blokerer for mulige investeringer – især på de vigtige markeder i Tyskland og Storbritannien.

- Ved at underminere stabiliteten i investeringerne bringer regeringerne grøn vækst, job og en førende europæisk industri i fare, siger CEO for EWEA, Thomas Becker.

- Stabile, nationale rammebetingelser og et bindene EU-mål for vedvarende energi i 2030 vil give grønt lys til investorerne og sikre, at industrien fortsætter med at blomstre, tilføjer han.

Rapporten; ”Where’s the money coming from? Financing offshore wind farms” er bestilt af EWEA og udarbejdet af Ernst & Young.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141