23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye ansigter i toppen hos Evida

To nye chefer er 1. juni tiltrådt hos gasgiganten Evida

Evida har pr. 1. juni budt velkommen til to nye medlemmer af koncernledelsen.

Kommunikations- og sekretariatschef Martin Bak samt informationschef Lars Trier Husted er tiltrådt i selskabet, hvor de skal bidrage til den fortsatte strategiske udvikling og digitale transformation af gasdistributionsselskabet.

Det oplyser Evida i en pressemeddelelse.

- Jeg er glad for at byde velkommen til Martin Bak og Lars Trier Husted i Evida og ser frem til samarbejdet. De kommer begge med stor erfaring og vil indenfor hver deres ekspertiseområde være med til at styrke Evidas fortsatte transformation som en vigtig aktør i forsyningsbranchen og den grønne omstilling, udtaler Kim Søgård Bering Kristensen, adm. direktør i Evida.

Martin Bak kommer fra en stilling som kommunikationschef i Whiteaway Group, hvor han har haft ansvar for intern og ekstern kommunikation på tværs af Norden.

- Jeg glæder mig til at blive en del af Evida og er spændt på at fortsætte den stærke udvikling i en tid, hvor den grønne omstilling og bæredygtige forretningsmodeller spiller en central rolle. Jeg ser frem til et tæt samarbejde med koncernledelsen og de mange dygtige og kompetente kolleger i virksomheden, udtaler Martin Bak.

Lars Trier Husted har lang erfaring i energisektoren, senest som blandt andet datachef i JN Data. Tidligere har han arbejdet i Energinet og med IT- og teknologifunktioner i energi- og finanssektoren.

- Jeg ser meget frem til at vende tilbage til energi- og forsyningsbranchen. Gassystemet er i en afgørende fase, hvor IT og teknologi er centrale elementer, der skal binde grønne ambitioner, nye forretningsmodeller, kritisk infrastruktur og kunder sammen. Alt dette i en tid, hvor sikkerhed og resiliens er nøgleord. Det er en kompleks udfordring, og jeg glæder mig til at blive en del af det stærke hold i Evida, der skal løse den, udtaler Lars Trier Husted.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.148