Rolls-Royce stempler ind i atomkraft-kapløb

Den britiske flymotorproducent Rolls-Royce har vundet en konkurrence om at blive den første virksomhed, der skal forsøge at bygge små atomreaktorer, SMR'er, i Storbritannien, som en del af regeringens indsats for at skubbe Storbritannien til det yderste indenfor atomenergiteknologi.
Det skriver The Guardian.
Vinderen af konkurrencen blev afgjort af det britisk statsejede investeringsorgan, Great British Energy, som udtaler, at opførelsen af miniatomkraftværkerne er billigere, mindre kompleks og mindre udsat for enormt dyre forsinkelser end de store anlæg.
Sejren vil være et yderligere løft for Rolls-Royce, hvis aktiekurs steg med 2,4 pct. og nåede et rekordhøjt niveau i juni måned. Det gør virksomheden til Storbritanniens største fremstillingsvirksomhed målt på markedsværdi.
- Det er en meget vigtig milepæl for vores virksomhed og Rolls-Royce SMR. Det er en tillidserklæring til vores unikke nukleare kapacitet, som vil blive anerkendt af regeringer over hele verden, siger Tufan Erginbilgiç, der er administrerende direktør hos Rolls-Royce.
Den britiske regering udtaler, at initiativet vil skabe 3.000 arbejdspladser, når byggeriet er på sit højeste, skabe vækst i de regionale økonomier og styrke energisikkerheden.
.\\˙ MarketWire