Danske Commodities har netop offentliggjort en ny elkøbsaftale med Tysklands største uafhængige energikøber, e.optimum.
Aftalen omfatter levering af ca. 180 GWh strøm fra tyske vindmøller i perioden juli 2025 til december 2026. Der er tale om en skræddersyet PPA baseret på en ’pay-as-forecasted’-model, som skal understøtte e.optimums ambitioner om at sikre bæredygtig og omkostningseffektiv energiforsyning til sine kunder.