23948sdkhjf

USA's olieproduktion spås fald i 2026

Det amerikanske energiministerium nedjusterer prognosen for amerikansk olieproduktion

"Drill, baby, drill!" har USA's præsident, Donald Trump, igen og igen sagt, men det ser ikke ud til, at olieselskaber lytter til budskabet fra Det Hvide Hus, for det er forventningen, at den amerikanske produktion vil falde i 2026, skriver Bloomberg News.

Det er Department of Energys, det amerikanske energiministeriums, Energy Information Administration, som i en prognose forudser det første fald i USA's olieproduktion siden 2021, da den daglige produktion til næste år ses mindske til 13,37 mio. tønder råolie mod ventede 13,42 mio. tønder i 2025.

Donald Trump har ønsket at styrke den amerikanske dominans inden for energi og samtidig også presse priserne på energi ned for at sikre en lavere inflation.

Bagsiden af medaljen af flere af præsidentens politiske beslutninger, i særdeleshed toldkrigen, er dog en udsigt til lavere økonomisk vækst og dermed mindre behov for råolie. Det har lagt pres på prisen på råolie, hvilket i sin tur også gør det mindre attraktivt at søge efter og udvikle ny produktion.

.\\˙ MarketWire

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078