Debat: Vi risikerer at kvæle den grønne omstilling i netflaskehalse
Dette indlæg er en skrevet af en ekstern skribent. Indholdet i artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.
Danmark står midt i en historisk energiomstilling mod et klimaneutralt samfund. Vi investerer massivt i vedvarende energikilder og udvikler nye teknologier i lyntempo. Men mens vi med rette glæder os over den grønne fremdrift, forsømmer vi at sikre den infrastruktur, der skal binde det hele sammen.
Flere steder har elnettet allerede nået sin makskapacitet. Grønne energiprojekter står klar – men bliver bremset, fordi der ganske enkelt ikke er plads i nettet.
I Nord Energis område i Nordjylland står 11 grønne energiprojekter klar i startboksen med 500 MW grøn strøm – svarende til elforbruget i 30.000 husstande. Men Energinet har trukket stikket og forventer først kapacitet efter 2036.
Hvilken virksomhed har råd til at vente 11 år på strøm?
Dog er det ikke kun ét led i kæden, der knager. Energinet arbejder under ekstremt pres. Porteføljen af elnetprojekter er eksploderet, og antallet af ansøgninger om tilslutning er mangedoblet. Det har lagt et massivt pres på hele værdikæden.
Sagsbehandlingstider tager årevis, leveringstiderne på nøglekomponenter er fordoblet, og ændrede krav gør det svært at planlægge frem i tid.
Resultatet er grøn strøm uden afsætning – og grønne ambitioner, der sander til i godkendelser og teknisk trængsel.
Skagen Havn illustrerer problemet med smertefuld klarhed. Danmarks største fiskerihavn – en central eksporthavn for fødevarer – har ikke strøm nok til at realisere sine grønne ambitioner. Byen ligger hele 40 kilometer fra nærmeste tilslutningspunkt til transmissionsnettet og risikerer at blive en flaskehals i sin egen udvikling.
Løsningen findes – men den kræver rettidig omhu. Ved at etablere et 150 kV-kabel, der i første omgang drives som 60 kV, kan man sikre kapacitet til fremtiden uden at grave to gange. Forskellen på de kabler? Cirka én centimeter ekstra plast rundt om lederen.
Men den reelle forskel ligger i sagsbehandlingstiden. 150 kV-kabelprojekter kræver omfattende miljøscreeninger og godkendelser – ofte med flere års udsigt til første spadestik. Uden et gearskifte i administrationen risikerer vi at stå med verdens grønneste mål og verdens langsomste godkendelser.
Heldigvis findes der lokale aktører, som handler allerede nu.
I Hjørring har Grøngas etableret Danmarks første energiø på land med integrerede løsninger inden for biogas, vind og Power-to-X.
I Vrå kombineres sol, bio og varme i et cirkulært system med overskudsvarme til fjernvarme og grøn strøm direkte til lokale virksomheder.
Det er ambitiøse og nødvendige løsninger – men de er også symptombehandling. Vi kan ikke elektrificere Danmark på baggrund af lokale undtagelser alene.
Mange flere elmaster, luftledninger og højspændingsstationer betyder også, at den grønne omstilling uundgåeligt bliver mere synlig i det danske landskab. Derfor må vi ikke glemme den lokale opbakning.
Hvis vi ikke kan forklare, hvorfor en elmast eller højspændingsstation er en del af løsningen og ikke problemet, så møder vi forståelig modstand. Det gælder især i de områder, hvor den grønne produktion vokser hurtigst. Her skal vi ikke trumfe løsninger igennem, men skabe lokal forståelse og medejerskab.
Energiinfrastrukturen er selve rygraden i den grønne omstilling. Men i dag knager den under presset. Ambitionerne vokser hurtigere end ledningsnettet, og netflaskehalse truer med at spænde ben for hele udviklingen.
Det er ikke nok at sætte flere vindmøller og solceller op, hvis strømmen ikke kan komme videre ud i samfundet.
Hvis vi først udbygger elnettet, når behovet banker på, er det allerede for sent. Investorerne rykker videre. Projekterne bliver lagt i graven. Og Danmark mister både arbejdspladser og fremtidige grønne eksporteventyr.
Hvis ikke vi handler nu, risikerer vi at stå tilbage som verdensmester i grønne ambitioner – og nummer sjok i grøn eksekvering.
