23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sænk prisen: Dong udfordrer vindmølle-underleverandører

Underleverandørerne skal kunne sænke prisen med 40 procent, ellers er de ikke interessante for energiselskabet.

Dong er førende på verdensmarkedet, når det gælder opførelse af havmølleparker, og den position vil selskabet nu bruge til at sætte gang i en øget industrialisering, der skal gøre branchen mere rentabel. Det skriver Børsen.

- Denne strategi er vores måde at opnå 40 procent lavere omkostninger. Vi stiller krav til vores underleverandører om, at de skal levere besparelserne. Så må de gå til deres underleverandører for at sikre dette. Vi udfordrer dem, siger Samuel Leupold, chef for Dongs vindmølledivision, til avisen.

Øget standardisering

Strategien går ud på, at Dong vil stille flere og højere krav til de underleverancer, der leveres. Ifølge vind-chefen kan det hele samles til tre overordnede krav til processerne i produktionen.

- De skal kunne gentages igen og igen. Der skal være en vis volumen, og så skal der opnås rutine indenfor alle dele af processen, siger Samuel Leupold til Børsen.

Konkret betyder det, at så mange dele af vindmøllen som muligt skal standardiseres. Det betyder blandt andet, at Dong fx fremover kun vil bruge én type af fundament, nemlig monopiles. Det betyder også, at man vil satse på store møller på mindst 6 MW.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188