Lasse Sørensen er chef for forretningsudvikling i Kredsløb. Foto: Kredsløb

Dette indlæg er en skrevet af en ekstern skribent. Indholdet i artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

I et nyligt debatindlæg i Energy Supply forsøger Ørsted at imødegå kritik fra Ewiis direktør Lars Bonderup Bjørn og kalder hans synspunkter om biomasse for “ærgerlige misforståelser”. 

Det er vigtigt, at vi har en åben debat om fremtidens energiløsninger – men det er afgørende, at vi samtidig forholder os til de faktiske behov og muligheder.

Ørsted omtaler i debatindlægget en ny kraftvarmeblok på Studstrupværket, men det nævnes ikke, at vi i Aarhus har valgt en helt anden vej. Vi er i fuld gang med at udvikle Fremtidens grønne fjernvarme – et system, der ikke baserer sig på afbrænding af nye ressourcer som importerede træpiller, men i stedet udnytter den energi, der allerede findes omkring os: i undergrunden, i luften, i havet og i spildevandet. 

Det gør vi, fordi det både er teknisk muligt, økonomisk fordelagtigt og samfundsøkonomisk den bedste løsning til mest gavn for os alle.

Med andre ord: Om få år er der ikke længere behov for, at der brændes træpiller af på det gamle Studstrupværket.

Ørsted fremhæver, at biomasse skal sikre forsyningssikkerheden i et fremtidigt flerstrenget energisystem. Det er korrekt, at vi står over for store udfordringer med at balancere elnettet – især i perioder med “dunkelflaute”, hvor hverken sol eller vind bidrager. 

Men løsningen er ikke at bygge nye biomassekraftvarmeværker med CO2-fangst. Sådanne anlæg er dyre at etablere og kræver mange driftstimer for at være økonomisk bæredygtige. De er derfor grundlastanlæg – ikke fleksible løsninger til spidslast eller backup.

I stedet bør vi fokusere på bedre integration mellem el- og varmesystemerne. 

Elektrificering af fjernvarmen med store varmepumper og elkedler skaber det nødvendige elforbrug, der kan understøtte udbygningen af sol- og vindenergi. Samtidig kan store varmeakkumuleringstanke levere balanceringsydelser til elnettet og sikre varmeforsyningen – også i spidsbelastningsperioder.

Det kan være fornuftigt at supplere med en mindre mængde halm – og Aarhus har allerede et relativt nyt halmfyret kraftvarmeværk. 

Men det giver ingen mening at etablere endnu et stort halmbaseret værk. Der er ganske enkelt ikke behov for det – og biomasseressourcerne er heller ikke tilgængelige.

Ørsted nævner, at en ny blok på Studstrupværket primært skal bruge halm. Men det er vigtigt at forstå, at det vil kræve meget store mængder. 

Ifølge Ørsteds egne beskrivelser vil halmforbruget på den nye kraftværksblok kunne udgøre op mod 300.000 tons halm, svarende til ca. en tredjedel af al den halm, der i dag anvendes til afbrænding vest for Storebælt. Det sker samtidig med, at halm i stigende grad efterspørges til både biogas og pyrolyse, og at landbrugsjord skal udtages som led i de grønne trepartsforhandlinger. 

De mængder, Ørsted taler om, findes ganske enkelt ikke – og transporten af dem vil medføre en massiv lastbilstrafik, som vejnettet omkring Studstrupværket slet ikke er gearet til.

Når vi nu er ved fakta: Ørsted skriver, at Studstrupværkets blok 3 supplerer træpiller med halm fra lokale marker. Det er teknisk set korrekt – men i 2021 udgjorde halm blot 3,6 procent af brændslet, mens 95,6 procent var træpiller. Efter branden i træpillesiloen er der desuden anvendt både kul og olie som supplement.

Vi anerkender, at biomasse har spillet en rolle i udfasningen af kul og olie, men det var en trædesten til noget nyt og bedre. 

Nu er tiden inde til at tage næste skridt. 

Fremtidens fjernvarme skal være vedvarende, fleksibel og lokalt forankret – ikke afhængig af store mængder brændbart materiale, der skal transporteres over lange afstande.

Vi håber, at Ørsted vil tage denne debat som en invitation til at tænke nyt – og til at samarbejde om løsninger, der både er teknologisk fremtidssikrede og realistiske i forhold til ressourcer, økonomi og infrastruktur, og som ikke mindst er til gavn for os alle sammen langt ind i fremtiden.