Tekniker elektriker vvs mand med hjelm og bidtang ved varmepumpe Genrefoto: Colourbox

Dette indlæg er en skrevet af en af Energy Supplys klummeskribenter. Indholdet i artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Efter et udfordrende 2024 er der igen varme at spore i varmepumpemarkedet. 

De seneste tal fra Energistyrelsen viser en stigning i salget på 178 procent fra første kvartal 2024 til første kvartal 2025 – eksklusiv luft/luft-anlæg. Det er anden kvartal i træk med fremgang.

Selvom jeg naturligvis ser positivt på den gode udvikling i markedet, så må vi ikke glemme, at det comeback, vi nu er vidne til, sker på baggrund af et yderst udfordrende 2024, hvor stop-and-go-effekt i Varmepumpepuljen, dalene gaspriser og kommunal fjernvarme-limbo var blandt årsagerne til, at efterspørgslen på varmepumper dykkede.

Fremgangen i markedet viser, at forbrugerne bestemt ikke har parkeret idéen om varmepumper – men det er også et vink med en vognstang om, hvor volatilt markedet stadig er over for politiske signaler, rammevilkår og ikke mindst tilliden fra forbrugerne.

Derfor er det på ingen måde tiden til at læne sig tilbage og nyde synet at et marked i bedring. 

Tværtimod bør vi udnytte dette momentum til at styrke dialogen mellem branche, kommuner og politikere, fjerne unødige barrierer og skabe mere stabile og gennemsigtige rammer for både forbrugerne og markedet.

Borgerne er klar – men systemet halter bagefter

Hos Varmepumpeindustrien har vi det seneste år afholdt borgermøder i kommuner over hele landet, og beskeden fra boligejerne er klar: Sæt os fri! 

Fri til at vælge den løsning, der passer til deres bolig, økonomi og ønsker. Mange oplever desværre stadig, at de er fanget i en jungle af uklare regler, kommunale varmeplaner og bureaukrati.

Et gennemgående eksempel er de boligejere, der bor i områder udlagt til fjernvarme – men hvor fjernvarmen enten er udskudt på ubestemt tid eller helt er opgivet. Alligevel forhindres de i at søge tilskud til varmepumpepuljen, fordi deres område formelt set stadig er udlagt til fjernvarme. Det betyder, at borgere, der gerne vil bidrage til den grønne omstilling, holdes tilbage af regler, der ikke er tilpasset virkeligheden.

Hvis vi vil sikre en smidig og borgerdrevet varmeomstilling, må vi have et pragmatisk og dynamisk system, der reagerer på udviklingen i markedet. Det handler ikke om at vælge én teknologi frem for en anden, men om at sikre, at de grønne løsninger faktisk er tilgængelige og tilskudsberettigede, når behovet opstår.

Lovende udvikling kræver langsigtede rammer

Stigningen i varmepumpesalget er et tegn på et marked, der stadig vil – og kan. Men det er også en påmindelse om, hvor afgørende stabilitet og forudsigelighed er for både forbrugere og branche. Når støtteordninger kommer og går, og de politiske signaler skifter med årstiderne, skaber det usikkerhed og tøven – og det bremser investeringer.

Derfor bør opgaven på tværs af branche og politik nu være at sikre stabile, langsigtede rammer. Støtteordningerne skal være åbne og tilgængelige i hele året – ikke kun i bestemte perioder. Reglerne skal give forbrugerne reelle valg – og fleksibiliteten til at handle, når fjernvarme ikke bliver til noget. Og kommunikationen fra myndighederne skal være tydelig, enkel og tillidsskabende.

Markedet er i fremgang. Varmepumperne ligger klar. Borgerne er klar. Spørgsmålet er, om systemet også er det.

Artiklen er en del af temaet Debat.