23948sdkhjf

Energimand kåret til årets leder

Administrerende direktør for energi- og telekoncernen SE, Niels Duedahl, blev torsdag kåret som Årets Leder 2013.
Prisen blev overrakt af formand for Lederne, Svend Askær, på konferencen Ledelsens Dag i København.

Niels Duedahl er den 12. modtager af Danmarks fornemste lederpris og tager nu plads i et ærefuldt selskab af ledere, der blandt andre tæller Nils Smedegaard-Andersen fra A.P. Møller-Mærsk, Jørgen Vig Knudstorp fra Lego og Carsten Bjerg fra Grundfos.

- Jeg er pavestolt! Det er ledere selv i hele Danmark, der har stemt, og det gør mig ekstra glad. Jeg giver straks skulderklappet videre til alle medarbejdere i SE, der hver dag gør et hammergodt stykke arbejde. Som hold er det vigtigt for os at være der for vores kunder, og at SE betaler tilbage til det samfund, vi er en del af. Det er netop begrundelsen for, at jeg blev indstillet, så det er en enorm anerkendelse til alle medarbejdere, siger en glad Niels Duedahl.

Flair for store tanker
46-årige Niels Duedahl har fået flest stemmer i en afstemning på Ledernes hjemmeside. Han er nomineret på grund af sine evner til at generere indtjening og vækst ved at satse stort – senest med købet af tv- og bredbåndsudbyderen Stofa.

Ud over at være en dygtig forretningsmand, er Niels Duedahl kendt for at sikre, at samfundet, som SE er en del af, forbliver et udviklende og attraktivt sted at bo og arbejde.

De øvrige kandidater til prisen som Årets Leder 2013 var direktør for filmfestivalen CPH:DOX Tine Fischer, direktør for medicovirksomheden Coloplast Lars Rasmussen og CEO for Roskilde Festival Henrik Rasmussen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095