23948sdkhjf

Det sker: Energibyen sætter fokus på bæredygtig transport

Med konferencen ’Gas til transport – en del af Nordjyske bioenergimodeller’ sætter Energibyen Frederikshavn fokus på overgangen til nye drivmidler i transportsektoren.
Fredag den 29. november er Energibyen Frederikshavn vært ved konferencen ’Gas til transport – en del af Nordjyske bioenergimodeller’, der sætter fokus på de strukturelle og samfundsøkonomiske udfordringer i forhold til omlægning af drivmidler i transportsektoren.

- Det er vigtigt for os i Nordjylland at vise, at vi har fokus på fremtidige bæredygtige drivmidler indenfor den offentlige transport. Vi skal som kommune og regioner gå forrest for at vise vejen, når det gælder reduktion af CO2-udledning i naturen, vi skal vise, at vi tager ansvar for fremtidens bæredygtig transport til gavn for miljøet og dem der kommer efter os, lyder det fra projektleder Bahram Dehghan, Energibyen Frederikshavn.

På konferencen vil blandt andre kontorchef i Transportministeriet, Tine Lund Jensen, fortælle om regeringens tanker og planer om indfasning af biogas til transportsektoren. Se konferencens fulde program nederst.

Deltagelse på konferencen er gratis og tilmelding kan ske til Lilly Pedersen fra Energibyen Frederikshavn indtil den 25/11-2013 på lipe@frederikshavn.dk .


Program

09.30-10.00 Ankomst, check ind og kaffe med rundstykker

10.00-10.15 Velkomst ved udvalgsformand John Christensen, Frederikshavn Kommune

10.15-10.45 Regeringens tanker og planer om indfasning af biogas til transportsektoren ved Kontorchef Transportministeriet Tine Lund Jensen

10.45-11.30 Sammenhæng i relation til produktion og anvendelse af biogas til transport i Frederikshavn Kommune ved Teknisk Direktør Christian Roslev, Frederikshavn Kommune.

11.30-11.55 Praktisk implementering af gas til transport-projektets etape 1 & 2 ved Jens Mogensen – Region Nordjylland

11.55-12.45 Frokost

12.45-13.20 Gas til transport-projektets forretningsmæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige aspekter ved Planlægningschef Peter Vadstrup Jensen, HMN

13.20- 13.50 Den nordjyske vinkel på udfordringerne med omlægning til bæredygtig transport i Region Nordjylland ved Folketingsmedlem Rasmus Prehn, Trafikpolitisk ordfører (S)

13.50-14.25 Fremtidens bæredygtige transport ved Adjunkt Morten Skou Nicolaisen - AAU

14.25-14.30 Opsummering tak for i dag ved Teknisk Direktør Christian Roslev, Frederikshavn Kommune
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.828