Tirsdag bliver Danmarks angiveligt største batteri, der befinder sig i byen Hasle på Bornholm, indviet.
Det skriver Børsen.
Energikoncernen Ewii står bag det nye batteri. Det har taget koncernen lidt mere end to år at opføre.
Batteriets rolle er blandt andet at tage strøm ud af elnettet, når der sker en overproduktion af sol og vindenergi. Her kan batteriet lagre den overskydende strøm.