Klumme: Den farlige løgn
Dette indlæg er en skrevet af en af Energy Supplys klummeskribenter. Indholdet i artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
Trods bred enighed om de skadelige virkninger fortsætter væksten i brugen af træ til produktion af energi.
I 2023 alene blev der opført 2,7 GW ny kapacitet i verden, heraf 950 MW i Europa. Verdens største træfyrede kraftværk, engelske Drax, der åbnede i 2021, producerer 14 Terrawatt-timer.
Danmarks elforbrug er til sammenligning 38 Terrawatt-timer. Selv i et ørkendækket land som Namibia (62 procent ørken) er man i gang med opførelsen af et træfyret kraftværk, der skal åbne i 2027, og en hurtig søgning fortæller om endnu flere træfyrede kraftværker under opførelse.
Også i Danmark, hvor Ørsted lige nu taler om at forøge kapaciteten på det allerede træfyrede Studstrupværk ved Århus. Concito har udtrykt sig stærkt kritisk over for planen, mens Ørsted taler om forsyningssikkerhed og CO2 fangst som begrundelser.
Væksten i træafbrændingen har rod i de betydelige klimaudfordringer, verden står midt i. Mere præcist har væksten rod i Parisaftalen og de enkelte landes forpligtelser til at reducere CO2 udledningerne i klimastatistikken.
Og det er her problemet opstår:
FN har skabt sig selv et statistikmonster, som kraftigt motiverer til handlinger, der ikke forbedrer klimaet, men får det til at se ud som om, klimaet forbedres.
Tankegangen i LULUCF (Land Use, Land-Use Change, and Forestry)-regnskabet, som ud fra FN-
standarder bruges til at vurdere klimaeffekter af skovfældning og genplantning i de nationale klimahandlingsplaner er, at det land, der fælder træet, bærer klimaregningen og dermed også genplantningsforpligtelsen.
Opfyldes den er træets CO₂ påvirkning at regne som 0. Det land, der brænder træet af, slipper for CO₂ uanset. Det nyder træafbrændere som Danmark godt af. Ved at afbrænde træ, som regnes som CO₂-neutralt i det nationale klimaregnskab, opnår vi papirreduktioner i udledningerne – samtidig med, at vi i praksis øger dem:
Når vi vælger at afbrænde træ accelereres frigivelsen af CO2 til at ske øjeblikkeligt. Der tilføres en 50-100 årig effekt med det samme, og der bidrages til global opvarmning og forværring af klimaforandringerne.
Nogle vil argumentere for, at ikke alt træet afbrændes og en del anvendes til eksempelvis byggeri. Når disse effekter medregnes reduceres tilførelsen af CO2 en cirka 40 årig effekt, fortæller forskningen.
I regnestykket forbigås den påvirkning skovdrift har på jordens CO2-indhold. Når et træ fældes, og rødderne rådner og jorden bliver forstyrret, frigives der også CO2 fra jorden. Dette kulstof bliver ikke nødvendigvis genoptaget, hvis jorden bliver brugt til andet formål. Jorden kan dermed blive en langsigtet kilde til CO2-udslip.
Det er et af de problemer, vi ser særligt i Amazonas, Indonesien og Malaysia, men også i Skandinavien, Canada og Sibirien.
I regnestykket forbigås også effekten af at sejle med træet. Danmark importerer således næsten 60% af det træ, der medgår til energiproduktion fra udlandet, fra blandt andet USA, Canada, Brasilien, Estland, m.fl.
Udgangspunktet er altså, at vi efter LULUCF-regnskabet anser afbrænding af træ for værende klimaneutralt, mens der helt sikkert tilføres CO2 til atmosfæren på kort sigt, og med ændret brug af jorden også helt sikkert tilføres CO2 til atmosfæren på lang sigt.
Motivationen til træafbrænding øges yderligere, når vi medregner effekten af den opdeling i biogent og fossil CO2, som er kommet på banen i de senere år. At noget CO2 betegnes som biogent beror på, at kilden er biologisk materiale.
Det biogene står således i modsætning til fossilt CO2, der hidrører fra fossile brændsler. I klimaforstand er udtrykket “biogent CO2” imidlertid et sludderbegreb. Klimaet lider samme skade uanset, hvor CO2’en kommer fra.
Men i regnskabsmæssig forstand er biogent CO2 en gave. CO2 fangst i det land, der afbrænder træet (f.eks. Danmark) vil føre til negative CO2-udledninger, som kan fratrækkes alle andre CO2 udledninger i Danmark.
Med andre ord: Hvis der brændes træ nok af i Danmark, og CO2’en her fra fanges i tilstrækkelige mængder, så vil Danmark kunne lave et klimaregnskab, der viser, at vi slet ikke belaster klimaet – også selv om vi samtidig brænder masser af olie og gas af.
