Sæt konkurrencen fri mellem lagring og brug af CO2
Dette indlæg er en skrevet af en af Energy Supplys klummeskribenter. Indholdet i artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
Flere aktører har udtrykt kritik af, at staten gennem sine udbud af CO2-fangst og -lagring (CCS) sætter sig på den biogene CO2, så den ikke er tilgængelig for syntese af brændstoffer (CCU) som metanol og flybrændstof.
Vi ser gerne, at man også lod CCU deltage i konkurrencen om støttemidler, men CCU er så dyrt, at det næppe ville gøre nogen forskel.
Mens CCS giver point i det danske nationale klimaregnskab, giver CCU ikke et tilsvarende plus. Der kan kun bogføres en gevinst, når CCU-brændstof fortrænger fossilt brændstof brugt i Danmark.
Politikerne har derfor et incitament til alene at støtte CCS, hvis de alene går op i opfyldelse af vores nationale klimamål.
CCU er for dyrt til at kunne konkurrere
CCS udbuddets 28,7 mia. kr. tiltrækker sig naturligt betydelig opmærksomhed, for det er et stort beløb i den grønne omstilling.
Hvis CCU fik mulighed for at deltage i CCS udbuddet på lige vilkår, ville det dog med al sandsynlighed ikke ændre noget. CCU er nemlig væsentligt dyrere end CCS per undgået ton CO2 i atmosfæren. Reduktioner via CCU-brændstof til fx luftfart er nemlig eksorbitant dyre.
Den europæiske luftfartsmyndighed EASA vurderer, at e-kerosen i dag ville koste ti gange så meget som fossilt flybrændstof.
Det svarer til en reduktionsomkostning på 16.000 kr./ton CO2, mens Green Power Denmark skønner, at det kan bringes ned til en faktor syv i 2030 svarende til ca. 10.000 kr./ton CO2. I det lys blegner omkostningerne til CCS.
Hvis staten tillod CCU at konkurrere i et teknologineutralt udbud, der giver samme tilskyndelse til anvendelse som lagring af indfanget CO2, ville det derfor næppe gøre nogen forskel.
CCS bør også kunne konkurrere med CCU
Fra Concitos side ser vi gerne, at konkurrencen bliver ligestillet, hvis det er praktisk muligt.
Men åbningen skal gælde begge veje. I vores nyligt udgivne rapport om kulstofbaserede e-fuels anbefaler vi, at man tillader lagring af CO2 indfanget fra luften (DACCS) at bidrage til indfrielse af luftfartens forpligtelser i ReFuelEU Aviation reguleringen.
Det vil med stor sandsynlighed blive på bekostning af e-kerosen, da DACCS er billigere.
Som vores analyse viser, kan vi opnå mindst den dobbelte klimagevinst ved at anvende CO2 og grøn strøm hver for sig. Og selv med en massiv teknologiudvikling vil det formentlig aldrig blive konkurrencedygtigt at omdanne CO2 til flybrændstof relativt til at opnå den samme klimagevinst ved at lagre den selvsamme CO2 permanent i undergrunden.
Til gengæld vil en åbning for DACCS som middel til at reducere luftfartens udledninger fremme udviklingen af CO2-fangst fra luften. DACCS er en teknologi vi næppe kommer uden om, hvis EU skal blive klimaneutralt og hvis regeringens mål om at reducere Danmarks udledninger med 110 i 2050 skal indfries.
CCU har allerede støttemuligheder i dag
Det er i parentes bemærket ikke korrekt, at staten alene støtter lagring af CO2. I det kommende udbud af grøn gas, der også omfatter e-gas lavet med CO2 og grøn brint, gives der støtte svarende til op til ca. 2.000 kr./ton CO2.
Der bliver dog næppe realiseret nogen projekter med e-gas, da biogas er betydeligt billigere.
Der er herudover givet støtte i PtX-udbuddet på 40-67 kr./GJ brint svarende til 850-1400 kr./ton CO2. Den moderate pris her lod sig alene realisere pga. en stor ekstrabetaling til blandt andet grøn metanol fra private aktører.
Hertil kommer den grønne indenrigsluftfart, hvor staten har afsat godt 300 mio. kr. om året fra 2030. Uden særkrav vil støtten herfra dog med al sandsynlighed gå til biobrændstof baseret på (halv)brugt fritureolie på trods af den betydelige reduktionsomkostning på ca. 3.500 kr./ton CO2.
Det er der ikke meget teknologiudvikling i.
Hvis vi vil gøre det bedre, er svaret ikke tre gange dyrere e-fuels. Pengene kan fx bruges bedre på udvikling af CO2-fangst fra luften og på at give investeringsstøtte til elektrolyse.
Det er to teknologier der er vigtige til flere formål i den grønne omstilling og også skal på plads hvis CCU skal blive en skalerbar løsning. Hvad CO2’en skal bruges til, må afhænge af hvad der er billigst. Det vigtigste er, hvordan vi opnår den størst mulige klimagevinst.
