Energi Danmark samler sine selskaber i Norge, Sverige og Finland under ét fælles navn og brand: Mind Energy. Målet er at repositionere koncernen som et pan-nordisk energiselskab og skabe en fælles strategisk platform i hele Norden.
Det skriver det tidligere Energi Danmark i en pressemeddelelse.
– Næsten 75 pct. af vores forretning ligger i dag uden for Danmarks grænser, og vi er samlet set Nordens største uafhængige energileverandør. Derfor er hverken navnet ’Energi Danmark’ eller de øvrige selskabsnavne længere retvisende, forklarer Louise Hahn, adm. direktør i Mind Energy.