En national strategi for grønt kulstof kan skabe en mere robust (selv)forsyning
Dette indlæg er en skrevet af Energy Supplys klummeskribenter. Indholdet i artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
Vi lever i en tid, hvor det er tvingende nødvendigt at udfase og gøre os fri af fossile kulstofkilder. Det er ikke ”blot” afgørende for klimaet og den grønne omstilling. Det er i stigende og akut grad også nødvendigt på grund af den geopolitiske situation.
Verden er i opbrud og dermed kan og bør vi ikke længere regne med eller satse på en stabil (energi)forsyning af fossilt kulstof. I stedet skal vi arbejde henimod et modstands- og bæredygtigt Danmark og EU, der er selvforsynende med mere grønt kulstof.
Men det er ikke bare ligetil. Det kræver, at vi lægger en plan og laver en national og europæisk kulstofstrategi, der tager udgangspunkt i det, som DaCES-formand samt professor og institutleder på AU, Lars Ottosen, har døbt ”det nødvendige kulstofkredsløb.”
Et begreb, han beskrev her i Energy Supply sidste år
For når vi har elektrificeret alt det, vi kan, er der stadig brug for kulstof til energi(lagring) samt en række processer og produkter som fx plast, kemikalier og tekstiler. Så hvor skal kulstoffet komme fra, hvis det ikke skal komme fra olie, kul og gas?
Det kan være biogene kulstofkilder fra fx land- og skovbrug. Skove og især landbruget har de praktiske fordele, at de er multifunktionelle og at landbruget kan konvertere afgrøder med en forholdsvist kort tidshorisont.
Desuden kan man fange CO2 og dermed kulstof fra en række punktkilder såsom fabrikker, affaldsforbrændinger og kraftvarmeværker.
Endelig kan man fange CO2 direkte fra luften (direct air capture, DAC) eller havet (direct ocean capture, DOC), hvilket også af klimahensyn kan blive nødvendigt at anvende inden for en overskuelig årrække, hvis atmosfærens CO2-koncentration skal ned for at undgå, at klimaforandringerne løber løbsk. Teknologierne til DAC og DOC er dog ikke fuldt udviklede og dermed langt fra i en skala, der kommer til at batte noget på kort og mellemlang sigt.
Ovenstående kulstofkilder er sammenlignet med fossile kulstofkilder forholdsvis decentrale, hvilket kan være med til demokratisere energisektoren og gøre den mere modstandsdygtig over for angreb på eller blokering af kulstof-forsyningskæderne.
Men en optimal anvendelse af disse kulstofkilder kræver stadig koordination på tværs af sektorer, forskning og udvikling af ny teknologi og ikke mindst en politisk strategi for, hvad denne mere begrænsede mængde kulstof skal bruges til og ikke mindst hvor.
For vi er udmærket klar over, at de alternative, grønnere kulstofkilder ikke kan erstatte de fossile kulstofkilder 1:1. Som samfund skal vi derfor først og fremmest nedbringe vores forbrug og aftryk på kloden markant, hvis vi skal gøre os håb om at holde os inden for de såkaldt planetære grænser, der blandt andet omfatter vores påvirkning af klimaet, tab af biodiversitet og arealanvendelse. Så lad os se at komme i gang.
Den 6. maj står vores tre organisationer endnu engang bag en konference med fokus på alternativerne til de fossile kulstofkilder.
