Lise Borup Skov er ny direktør for Stakeholder Relations i Norlys.
Samtidig samler selskabet sit politiske arbejde, kommunikation og interessentsamarbejde under Stakeholder Relations-afdelingen.
Lise Borup Skov kommer fra en stilling som chef for politik og bæredygtighed i Norlys.
- Lise har allerede stået i spidsen for at løfte det politiske arbejde i Norlys og sikre at vi står som en konstruktiv samarbejdspartner i den grønne omstilling og arbejdet for et mere digitaliseret Danmark. Stærke relationer til alle vores interessenter – herunder myndighederne - er afgørende for, at vi kan sikre gode rammebetingelser og muliggøre de massive investeringer, vi står midt i, siger Gert Vinther Jørgensen, koncernchef i Norlys i en pressemeddelelse.