Når solceller bliver produceret, så udledes store mængder af klmiagasser, og den belastning skal regnes med, når man tænker solceller som grøn energi. Det skriver den norske forsker Otto Andersen i sin kronik hos Forskning.no.
Solcelleproduktion belaster klimaet mere, end den gængse opfattelse er. Og det har der ikke været en væsentlig debat omkring, mener den norske forsker.
Et forbrug på 15.000 liter vand i minuttet bruger en middelstor solcelleproducent. Og hvad værre er, så skabes en masse miljøskadelig gasser under produktionen.
- Det andet og måske mere alvorlige ankepunkt ved solcelleproduktion er udslippet af klimagasser. Det drejer sig blandt andet om udslip af gasserne C2F6, NF3 og SF6. Disse er alle kraftige klimagasser med et opvarmningspotentiale på henholdvis 9200, 17200 og 39800. Opvarmningspotentialet for klimagassen Co2 er på 1, skriver Otto Andersen i sin kronik.
Otto Andersen forsker hos instituttet Vestlandsforskning, hvor han beskæftiger sig med alternativ energi.